Vi opruster vores team af social- og sundhedsassistenter – skal du være en del af holdet?

Brænder du for at gøre en forskel i borgernes hverdag? Er du omsorgsfuld og fagligt engageret? Så skal du læse videre!

Vi tilbyder en fast stilling i fortrinsvis dagvagt og arbejde hver 3. weekend.

Om stillingen

Vi søger en dedikeret social- og sundhedsassistent til vores team i Klynge Midt, med indmødested i Ryomgård.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til pleje, hvor borgerens behov, ønsker og livskvalitet er i centrum. Vi tror på at pleje og omsorg skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og livssituation for at skabe tryghed, kontinuitet og høj kvalitet med borgerne. Vores tilgang er rehabiliterende og tværfaglig med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og borgerinddragelse.

Du vil i rollen som social- og sundhedsassistent have en tæt tilknytning til borgerne, og agere som tovholdere på borgerforløbene i tæt sparring med dine kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Helhedspleje, hvor du yder omsorg og støtte ud fra borgerens behov
  • Medicinhåndtering, herunder dosering, injektioner og dokumentation
  • Sårpleje – med månedlig undervisning
  • Palliation – med månedlig undervisning
  • Forløbsansvarlig og kontaktperson for egne borgere
  • Tværfaglige møder med interne samarbejdspartnere – både lokalt og på tværs af kommunen
  • Tæt samarbejde med dine kollegaer: timeafløsere, social- og sundheds-hjælpere, -assistenter og sygeplejersker

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld hverdag med faglige udfordringer
  • Grundig oplæring, så du føler dig tryg i dine opgaver
  • Et stærkt fagligt fællesskab med tæt tværfagligt samarbejde
  • En fleksibel arbejdsplads, der anerkender, at livet kræver tilpasning
  • En arbejdsplads, hvor du skal have gode kommunikationsevner og evner at samarbejde og kompetenceudvikle i det tværfaglige felt. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Det er et krav at du har gyldigt kører kort 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Annette Baagø på 24 22 39 89 eller mail aniba@syddjurs.dk

Ansøgningsfrist: 26. juni 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Ansættelse pr. 1. august 2025

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Annette Ingeborg Baagø +4524223989
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk