Vil du gå forrest i udviklingen af fremtidens hjemmepleje? Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt i Borgerteams Hornslet

Brænder du for helhedspleje, faglig udvikling og stærkt samarbejde – og vil du være med til at skabe sammenhængende pleje i borgerens eget hjem? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i dagvagt (30-37 timer ugentligt) med arbejde hver 3. weekend til vores borgerteam med indmødested i Hornslet. Her får du en unik mulighed for at være med til at præge retningen for et nytænkende og tværfagligt samarbejde – samtidig med, at du bringer dine faglige kompetencer aktivt i spil.

 

Vær med til at skabe mere selvbestemmelse – for både borgere og medarbejdere

Vores tværfaglige og selvstyrende borgerteams arbejder for at skabe større kontinuitet og kvalitet i plejen – samt mere selvbestemmelse for både borgere og medarbejdere.

Vi består af to teams, der dækker henholdsvis Hornslet-området og Mørke samt de omkringliggende landsbyer. Samlet set leverer vi både hjælp og støtte efter serviceloven og sundhedsloven, og vi arbejder helhedsorienteret med afsæt i borgerens behov og ønsker.

Vores teams er tværfagligt sammensat og består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, enkelte ufaglærte og sygeplejersker. Derudover har vi en fast visitator og terapeut tilknyttet. 

Sammen planlægger, koordinerer og udfører vi pleje- og omsorgsopgaver med helhedspleje som fælles omdrejningspunkt og med fokus på faglighed, rehabilitering og selvbestemmelse. Den tætte daglige koordinering og det fælles ansvar i teamet sikrer høj kvalitet og større sammenhæng for borgerne – og giver samtidig den enkelte medarbejder stor mulighed for indflydelse og faglig udvikling. 

Som social- og sundhedsassistent i teamet vil du spille en vigtig rolle i koordineringen og udviklingen af plejen, og du vil være med til at sikre, at fagligheden er i top – både i det daglige og i den langsigtede udvikling.

Dine vigtigste roller og kompetencer:

  • Du har lyst til at gå forrest i den faglige udvikling og bringe dine kompetencer i spil, både i plejen og som sparringspartner for dine kolleger
  • Du har mod på at påtage dig ansvar, koordinere indsatser og understøtte det fælles overblik i teamet
  • Du kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt – og har blik for, hvordan god kommunikation skaber bedre samarbejde og pleje
  • Du har lyst til at arbejde reflekteret, struktureret og med høj grad af selvstændighed – samtidig med at du spiller dit team stærkt
  • Du er omstillingsparat, nysgerrig og klar til at bidrage aktivt til, at vi hele tiden bliver klogere sammen

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor du bliver en del af et engageret og ambitiøst team
  • En hverdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet omkring borgeren
  • En grundig og tryg introduktion, så du bliver godt klædt på til at indgå i teamet
  • Et miljø præget af åbenhed, faglig sparring og vilje til forandring

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Teamleder Katja Warpe Jensen på tlf. 23 81 01 77

 

Ansøgningsfrist: 6. juli 2025
Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning inden ansøgningsfristen, hvis stillingen har din interesse. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt efter ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at få dig med på holdet!

Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort et krav (bil stilles til rådighed)

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katja Warpe Jensen +4523810177
Telefonnummer: 23810177
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk