Social og sundhedsassistent til aftenvagt på Plejehjemmet Lyngparken

Trives du godt med at arbejde i mindre enheder, så er Lyngparken det helt rigtige sted. 

Vi har en ledig stilling pr. 1. april 2025. Nuværende tænker vi et 5-2 aftenrul, men det kan du være med til at forme. Kontakt os gerne hvis du vil vide mere.

Vi har brug for at du kan tage faglige beslutninger i aftentimerne, men forventer ikke, at du skal kunne ”alt”.

Lysten til at udfolde din faglighed og skabe et positivt samarbejde med beboerne, pårørende og dine kolleger er vigtigst af alt. 

Vi forventer, at du har helt styr på den grundlæggende pleje og omsorg. Du skal varetage plejen selvstændigt i en enhed med 7 beboere.

Plejehjemmet Lyngparken har plads til 21 beboere fordelt i 3 enheder med 7 lejligheder i hver. 

Du skal som social- og sundhedsassistent:

  • Varetage grundlæggende pleje og medicinhåndtering.
  • Kunne observere beboernes funktionsniveau og handle herud fra.
  • Planlægge vagtens opgaver selvstændigt i den enhed du er i.
  • Koordinere den social- og sundhedsfaglige indsats hos beboerne i samarbejde med kolleger.
  • Kunne dokumentere i CURA efter grundig oplæring og udvise forståelse for vigtigheden af dokumentation.

Vi tilbyder dig:

  • Et godt arbejdsmiljø, som vi alle bidrager positivt til at vedligeholde.
  • Fællesskab om de faglige indsatser.
  • God introduktion – demens – forflytning – specielle sygeplejeopgaver.
  • Faglig sparring med vores kvalitetsansvarlige sygeplejerske.

Vores forventning til dig:

  • At du brænder for faget og de ældres liv på plejehjemmet.
  • Være positiv og kunne se muligheder.
  • Et frisk pust til vores samlede kompetencer.
  • Tage medansvar for et godt arbejdsmiljø.
  • God til kommunikation med kolleger, beboere og pårørende.

Det formelle

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Laila Foldager Hedegaard på tlf. 20 13 53 60.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist: 

Den 20. marts 2025

Samtaler:
Samtaler forventes i uge 13.

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”. 

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft derefter din ansøgning og CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Laila Foldager Hedegaard 20135360
Telefonnummer: 20 13 53 60
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk