Afløsere søges til Borgerteams i Hornslet og Rønde

Vil du have et fleksibelt og meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker – og samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger som afløser i vores borgerteams i hjemmeplejen i Hornslet og Rønde.

Vi søger afløsere med forskellig baggrund – både faglærte og ufaglærte, erfarne og uerfarne. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, tage ansvar og bidrage positivt til samarbejdet omkring borgerne.

Hos os er der fokus på kontinuitet, kvalitet og tryghed. Derfor er det vigtigt, at du har mulighed for at tage vagter ugentligt eller fast hver 2. weekend. Vi investerer mange ressourcer i oplæring og introduktion, og en løbende tilknytning giver dig de bedste forudsætninger for at blive tryg og rutineret i opgaverne.

Der er mulighed for faste vagter – blandt andet som en del af et fast weekendrul. Derudover tilbyder vi vikariater hen over sommerperioden, hvor behovet for afløsere er særligt stort. Her vil der være gode muligheder for mange timer samt mulighed for forlængelse efter sommerperioden.

Om jobbet

Som afløser bliver du en del af vores afløserenhed, hvor du selv har stor indflydelse på dine arbejdstider via vores vagtplanssystem. Her kan du markere din tilgængelighed og byde ind på ledige vagter.

Stillingen i afløserenheden indebærer ikke faste timetal, men der er gode muligheder for løbende vagter afhængigt af din tilgængelighed og behovet i driften. 

Hvis du ansættes i et vikariat, vil du derimod have garanterede faste timer, hvilket giver tryghed og kontinuitet i arbejdet.

Du starter med oplæring og tilknytning på ét indmødested, men når du er godt oplært, er der mulighed for at tage vagter både i Hornslet og Rønde.

Typiske arbejdstider:

Dagvagt: kl. 7.00 – 13.00 eller kl. 7.00 – 15.00

Aftenvagt: kl. 15.00 – 23.00

Derudover er der fleksible vagter med mulighed for varierende timetal afhængigt af behovet i driften.

For at sikre en god opstart skal du kunne deltage i en oplæringsperiode på minimum to uger med sammenhængende dagvagter. I perioden indgår obligatorisk undervisning.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og individuel oplæring
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i tværfaglige teams
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdstider med stor indflydelse på egen vagtplan
  • Relevant erhvervserfaring – også hvis du overvejer en fremtid inden for SOSU-område
  • Et job i naturskønne omgivelser

Vi forventer, at du

  • Har lyst til at arbejde med mennesker og skabe tryghed for borgerne
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
  • Har mulighed for at tage vagter løbende
  • Har kørekort (bil stilles til rådighed)
  • Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Sådan søger du

I din ansøgning vil vi gerne, at du beskriver:

  • Din motivation for at søge stillingen
  • Dine personlige kompetencer
  • Eventuelle faglige kompetencer eller erfaring
  • Hvad du har mulighed for at byde ind med i forhold til arbejdstider
  • Hvornår du typisk er tilgængelig
  • Om du primært ønsker indmødested i Hornslet, Rønde eller på sigt begge steder

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Teamleder (Hornslet)
Katja Warpe Jensen
Tlf. 23 81 01 77

Klyngeleder (Hornslet og Rønde)
Anette Bay Ladefoged
Tlf. 40 22 86 56

Ansøgningsfrist

01. april 2026

Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.
Tiltrædelse og oplæring ønskes snarest muligt.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katja Warpe Jensen +4523810177
Kontaktperson: Anette Bay Ladefoged
Telefonnummer: 40228656
Område: Sundhed og Ældre
Stillingstype: Deltid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk