Brænder du for at hjælpe andre? Kan du forklare tekniske løsninger på en letforståelig måde? Så er du måske den, vi leder efter i It og Digitalisering i Syddjurs Kommune.
Vi søger en imødekommende kollega, der kan understøtte kommunens medarbejdere med it-support og systemadministration. Du får to hovedopgaver:
1. Teknisk it-vejleder på Marienhoffskolen og Kolind Skole
Du bliver skolernes go-to person, når lærere og elever oplever it-udfordringer i hverdagen. Det er ikke alt, du selv kan løse, men så samarbejder du med dine kollegaer, og følger udfordringerne til dørs. For at kunne lykkes i opgaven er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv kan opsøge viden. Desuden skal du være god til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker, både skriftligt og mundtligt.
Dine opgaver inkluderer:
2. It-supporter i It og Digitalisering
Som it-supporter er du den første, brugerne møder, når de har udfordringer med it. Det er din fornemste opgave at sikre, at problemerne bliver løst hurtigst muligt samtidig med at brugerne føler sig trygge og oplever en god service.
Dine opgaver inkluderer:
Hvorfor vælge os?
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet it-supporter. Det vigtigste for os er dog, at du:
Om os
Vi er et lille team på seks foruden vores nye kollega, og en del af It og Digitalisering, der i alt tæller 33 kolleger. Vi stræber efter at være den bedste kommunale it- og digitaliseringsenhed i Danmark og samarbejder tæt med både interne fagområder og eksterne partnere.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer. Hjemmearbejde og fleks er en mulighed efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ved tilbud om ansættelse indhentes børneattest og privat straffeattest.
Arbejdspladsen ligger i Hornslet i Syddjurs Kommune. Men der vil også være ugentlige arbejdsdage på skolerne, der har disse adresser:
Kolind Skole, Bugtrupvej 27, 8560 Kolind
Marienhoffskolen, Marienhoffvej 11A, 8550 Ryomgård
Kørekort er et krav.
Jobsamtaler afholdes den 22. august i Hornslet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos teamleder for It-service og support Dorte Ougaard på douk@syddjurs.dk eller 2021 3733.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund og handicap.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.