Ebeltoft Skole søger køkkenassistent til skolekantine
Ebeltoft Skole har ca. 500 elever og 50 ansatte. Skolen vækster.
Brænder du for at lave sund og velsmagende mad til børn og unge? Trives du i et køkken med højt tempo, mange forskellige opgaver og tæt samarbejde med kolleger? Så er du måske vores nye køkkenassistent.
Ebeltoft Skole er en del af den nationale madpulje og laver mad både til de klasser, der er en del af den (4.-6.klasse) og til resten af skolens elever og ansatte, som kan købe i kantinen. Kantinen laver også mad til arrangementer på skolen, og vi søger en køkkenassistent, som i samarbejde med skolens kok skal være med til at sikre, at skolens elever hver dag møder lækker, nærende og indbydende mad.
Om stillingen
Som køkkenassistent bliver du en vigtig del af kantinens daglige drift. Du skal være med til at forberede og sælge måltider til skolens elever og medarbejdere samt bidrage til, at køkkenet altid fremstår rent og velfungerende.
Du vil arbejde tæt sammen med skolens kok og indgå i et køkkenmiljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og godt humør er afgørende.
Stillingen er på 80 % svarende til 33 timer om ugen i skoleugerne. Derudover indgår en årlig timepulje på 28 timer, som fordeles efter aftale i løbet af året. Det vil typisk være på enkelte eftermiddage og aftener. F.eks. til skolens åben-hus-arrangement, til dimission og pædagogiske arrangementer.
Vi forventer, at du
Har erfaring med madlavning til børn og unge - gerne fra storkøkken, kantine eller lignende.
Har interesse for sund, varieret og velsmagende mad.
Er god til at samarbejde og trives med at arbejde tæt sammen med andre.
Møder børn og unge med et smil, anerkendelse, nærvær og respekt.
Kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidig.
Er fleksibel, ansvarsbevidst og initiativrig.
Har fokus på hygiejne og fødevaresikkerhed.
Vi tilbyder
En spændende og meningsfuld arbejdsplads med børn og unge i centrum.
Et tæt samarbejde med skolens kok og øvrige medarbejdere.
En hverdag med variation, ansvar og mulighed for indflydelse.
Gode kolleger og en uformel omgangstone.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores skolekantine.
Samtaler forventes afholdt: 26.8.
Tiltrædelse: 1.10.2026
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte skolens kok, Signe Højgaard Pedersen, 22631734 på hverdage i tidsrummet mellem kl 12-13 eller skoleleder Lene Brejnegaard, 42446986.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.