Erfaren afdelingsleder søges til botilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud i Ryomgård

Er du en engagerende og involverende leder, der drives af faglige udfordringer? Vil du være med til at skabe de bedste rammer for voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Har du lyst til at lede dygtige og motiverede medarbejdere, sikre en høj grad af medarbejdertrivsel, og har du faglig og udviklingsmæssig flair, så har vi måske jobbet til dig.  Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA) søger pr 1. januar 2026 eller snarest derefter en afdelingsleder til botilbud på Marie Magdalene i Ryomgård.

Din nye stilling
Du bliver afdelingsleder for tre afdelinger, der leverer døgndækkede botilbud efter servicelovens §85/Almenlovens §105. Der er i alt 24 boliger i de tre botilbud. Der er samlet set omkring 40 fastansatte medarbejdere med forskellige fagligheder samt et antal løst tilknyttede vikarer. Medarbejdergruppen har pædagogfaglige og sundhedsfaglige baggrunde. 

Borgerne i botilbuddene har betydelige og varige funktionsnedsættelser, og har alle brug for støtte og kompenserende indsats og pleje i stort set alle livets forhold. Der ydes individuel indsats ud fra en VUM 2.0 bestilling med fokus på borgerens selvbestemmelse, ønsker/behov samt ressourcer. Dette sker ud fra pædagogfaglige strategier (bl.a. KRAP-metoden) og sundhedslovens procedurer og retningslinjer. For nuværende er afdelingen i en forandringsproces, hvor vi arbejder med at udvikle og tilpasse medarbejdernes kompetencer for at sikre den nødvendige faglige viden til at håndtere omsorgs- og sundhedsopgaverne på et højt niveau kombineret med den rette socialpædagogiske tilgang.

Om dig
Du er en dedikeret, engageret og erfaren leder. Du er motiveret af at skabe de bedste betingelser for medarbejderne, så de kan imødekomme borgernes behov for fokuseret sundhedsfaglig indsats kombineret med rette socialpædagogisk tilgang.

Du motiveres af:

  • At komme i mål med den retning, der er sat for de sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsatser og bidrager med nærværende og insisterende ledelse
  • At skabe et godt arbejdsmiljø, præget af høj grad af psykologisk tryghed for medarbejderne, også i en tid med forandringer
  • At skabe gode og trygge rammer for borgerne

Vi forventer, du

  • Deltager aktivt i løsningen af kerneopgaven gennem både strategisk og operationel ledelse
  • Udviser engagement og nysgerrighed ift. de opgaver, der skal løses i dine afdelinger
  • Er anerkendende, lyttende, har gode kommunikative evner og kan anvende disse i rollen som personaleleder
  • Har erfaring med at stå i situationer, hvor omstændighederne fordrer en forandring
  • Har erfaring og interesse i at styre indenfor en økonomisk ramme 
  • Arbejder systematisk med medarbejdernes Work Life balance, med at skabe psykologisk tryghed og et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
  • Du har ledelseserfaring og også gerne en lederuddannelse
  • Din baggrund kan f.eks. være sundhedsfaglig, og/eller du har indgående erfaring med området og målgruppen

Vi tilbyder:

  • En hverdag med spændende og udfordrende opgaver med mulighed for at være visionær
  • Deltagelse i et fællesskab med fokus på faglig kvalitet og forløsning af borgerens potentialer
  • En medarbejdergruppe der er engageret og brænder for kerneopgaven
  • Grundig introduktion til ledelsesarbejdet 
  • Et velfungerende lederfællesskab, hvor vi sammen tager ansvar og koordinerer indsatser og strategier på tværs af organisationen
  • En organisation hvor vi prioriterer medarbejdernes trivsel, udvikling og arbejdsmiljø

Om organisationen
SyBA er en samlet enhed i Syddjurs Kommune med bo- og aktivitetstilbud fordelt over hele kommunen, og retter sig mod borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning samt borgere med erhvervet hjerneskade. Indsatsen leveres i botilbud og i aktivitetstilbud.

Der er ca. 300 medarbejdere tilknyttet SyBA som enten fastansatte eller vikarer. Ledergruppen består af centerleder og seks afdelingsledere.

Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte centerleder på 29221903 eller sadm@syddjurs.dk. Herudover kan du søge yderligere information på Syddjurs Kommunes hjemmeside under Om Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Ansøgningsfrist er den 6. november 2025.  Der forventes afholdt 1. samtale den 18. november og 2. samtale den 26. november.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sandy Dalum +4529221903
Telefonnummer: +4529221903
Område: Social
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk