Fysio- eller ergoterapeut søges til rehabilitering, genoptræning og forebyggende træning


Er du vores nye kollega?


Brænder du for rehabilitering og træning? Tænker du helhedsorienteret og trives i tværfaglige indsatser? Har du gåpåmod, erfaring og lyst til at hjælpe borgere mod en mere selvstændig tilværelse? Så vil vi meget gerne høre fra dig!


Vi søger pr. 1. januar 2026 en forløbsansvarlig fysioterapeut eller ergoterapeut til en fast stilling på 34 timer om ugen – eller efter aftale.


Syddjurs Kommune – Rehabilitering med borgeren i centrum

Syddjurs Kommune arbejder målrettet for at støtte borgerne i at mestre eget liv og opnå størst mulig livskvalitet – også i mødet med sygdom og funktionstab. Vores indsats bygger på en rehabiliterende tilgang, hvor Syddjurs Træner spiller en central rolle. Vi har et stærkt fokus på sammenhængende og meningsfulde forløb, hvor borgerne oplever nærvær og kontinuitet i mødet med sundhedsprofessionelle.


Hvem er vi?

Træningsafdelingen består af 5 teams med ca. 46 sundhedsfaglige fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og logopæder, der løser opgaver for hele Syddjurs Kommune inden for genoptræning, rehabilitering og forebyggende træning. 

I Træningsafdelingen arbejder vi aktivt med at forblive et attraktivt og fagligt stærkt, udviklende og interessant område for både ansatte og for borgerne. 

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på at fastholde og udvikle et højt kvalificeret videns- og kompetenceniveau i forhold til vores kerneydelser.

Vores ambition er at understøtte den enkelte borger i at genfinde og bevare så højt et funktionsniveau som muligt. 

Vi har et stort fokus på sammenhængende forløb, hvor vores borgere oplever den nære relation til os som sundhedsprofessionelle.

Du bliver en del af teamet Syddjurs Træner, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter og træningsassistenter. Træningsassistenterne anvender den digitale træningsplatform, DigiRehab, som en integreret del af rehabiliteringsindsatsen. Som medarbejder i Syddjurs Træner indgår du i et tæt samarbejde med borgerteams, hvor fælles mål er at skabe sammenhængende og meningsfulde borgerforløb.

Du vil få ansvar som forløbskoordinator, hvor du planlægger og koordinerer rehabiliteringsforløb, genoptræner og tager del i forebyggelse. I opgaven er det centralt at inddrage borgeren, pårørende og relevante netværk, samt samarbejde med øvrige faggrupper for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Med denne tilgang ønsker vi at styrke den interne sammenhængskraft og fremme kvaliteten i borgerforløbene – med fokus på nærhed, faglighed og tværfaglig koordinering.

Da Syddjurs Kommune rummer både by- og landområder, er kørekort en nødvendighed i stillingen som forløbsansvarlig.


Hvem er du?

Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og har erfaring med selvtilrettelagt arbejde – eller har gjort dig overvejelser om de muligheder og udfordringer, der følger med en høj grad af autonomi i opgaveløsningen.

Du har kendskab til rehabiliterende indsatser og forstår den særlige faglige og relationelle opgave, det er at arbejde i borgerens eget hjem – hvor du både er professionel aktør og gæst. Du er fagligt ambitiøs og trives med ansvar og selvstændighed, samtidig med at du værdsætter det tværfaglige samarbejde og ser dine kolleger som vigtige medspillere i opgaveløsningen.

Kendskab til Ældreloven § 4, 10 og 11 vil være en fordel.


Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og meningsfuldt job med høj grad af ansvar og faglig kompetence. 
  • Sparring og videndeling med engagerede og kompetente kolleger. 
  • Fokus på løbende kompetenceudvikling og læring i hverdagen. 
  • Et stærkt arbejdsfællesskab præget af faglighed, uformel omgangstone og sociale traditioner. 
  • Gode rammer for både faglig sparring og personlig udvikling. 
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor humor og forskellighed ses som styrker og bidrager til et sundt og inkluderende arbejdsmiljø.
  • En naturskøn kommune med mulighed for fx en dukkert i Ebeltoft Vig eller en løbetur i skovene omkring Hornslet – blot nogle af de mange muligheder. 


Det formelle

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Hvis ovenstående er noget for dig, så send os en ansøgning. 


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til afdelingsleder Mette Witt Mikkelsen på tlf. 21177528 eller faglig koordinator Peter Skou Thomsen på tlf. 23812231, så vil en af os kontakte dig.


Ansøgningsfrist: Den 24. november 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. november 2025. 


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Witt Mikkelsen +4521177528
Kontaktperson: Peter Skou Thomsen
Telefonnummer: 23812231
Område: Sundhed og Ældre
Stillingstype: Deltid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk