Genopslag - Sygeplejerske til Klynge ØST Ebeltoft

Søger du en stilling, hvor faglighed, fællesskab og trivsel er i højsædet, er det nu, du skal gribe chancen!

Vi søger en ny kollega pr. 1.juli 2025 eller snarest muligt derefter til et fagligt kompetent og engageret borgerteam, hvor det tværfaglige samarbejde og trivsel er i højsædet.

I Klynge Øst tror vi på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi aktivt for at støtte borgerne i at leve det liv, de ønsker – baseret på deres livshistorie og drømme for fremtiden. Vi inddrager borgernes familie og netværk for at sikre en helhedsorienteret tilgang.

Vi har brug for en dygtig og faglig stærk sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores nysgerrige og udviklende kultur.

Vi, i Klynge Øst, er en del af Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune, hvor vi er i gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje med tværfaglige og selvstyrende borgerteams, hvor der arbejdes med helhedspleje. Dette skal skabe mere kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i plejen og mere selvbestemmelse for borgerne. 

Du skal derfor kunne se dig selv arbejde i et tværfagligt borgerteam, hvor plejen til teamets borgere tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, samt en fast tilknyttet visitator og terapeut. I Teamet vil du bringe din faglige viden og kompetencer i spil og være en vigtig sparringspartner for dine kollegaer, således du er en aktiv medspiller i forhold til faglig understøttelse, undervisning og kvalitetssikring af plejen. Ligeledes medvirke til i samarbejde med kollegaer, at sikre et fagligt stærkt fundament for den fremtidige sygepleje.

Som tværfagligt og selvstyrende team vil der være en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren – godt støttet af kommunens forskellige specialister. 

Om stillingen:

Stillingen er i dagvagt på 37 timer ugentlig- eller efter aftale, med arbejde ca. hver 4. weekend. 

Vi tilbyder: 

  • Først og fremmest kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen.
  • Attraktive arbejdstider og indflydelse på egen vagtplan.
  • En sygepleje i rivende udvikling, hvor åbenhed, dialog, humor og trivsel er i fokus.
  • God introduktion med dygtige kollegaer.
  • Fokus på høj faglig kvalitet.
  • Månedlige fællessygeplejemøder med fokus på undervisning, sparring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring.
  • Rum til forskellighed og mulighed for at sætte sit eget præg på sygeplejen. 
  • En organisation, der sætter borgeren i centrum. 
  • En kommune, der værdsætter tværfaglighed og nytænkning.

Vi ønsker os af dig – som kommende kollega: 

  • At du er motiveret og brænder for dit fag. 
  • At du er fagligt velfunderet.
  • At du trives med at have mange bolde i luften og kan prioritere i opgaverne. 
  • At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde. 
  • At du er omstillingsparat og fleksibel. 
  • Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt. 
  • Har gode kommunikationsevner.
  • Arbejder målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. 
  • Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi. 
  • Du skal have gyldigt kørekort. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Sisse Gerlach tlf: 23 65 24 20, eller klyngeleder Laila Frederiksen, tlf 20 52 30 64, på hverdage mellem kl. 08.00-15.00.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist 22.05.2025

Samtaler forventes afholdt løbende.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Laila Søgaard Frederiksen +4520523064
Kontaktperson: Teamleder Sisse Gerlach, mobil 23652420
Telefonnummer: 20 52 30 64
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk