Vil du have et job, hvor du er en vigtig del af hverdagen – og hvor der er fart, fællesskab og gode kollegaer?
Vi søger en husassistent til vores kantiner i Ebeltoft. Her bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og skaber gode oplevelser hver dag.
Du kommer primært til at stå for opvasken – men du bliver også en del af livet i køkkenet og hjælper til, hvor der er brug for det.
Opstart er hurtigst muligt.
Dine opgaver:
Sørge for at opvask, bestik og service altid spiller 💪
Hjælpe til i køkkenet og være en del af hverdagen
Bidrage med godt humør
Være med til at give vores brugere en god oplevelse
Deltage i rengøring og holde orden
Sikre god hygiejne
Hjælpe ved arrangementer og byrådsmøder (vi skiftes)
Vi leder efter dig, som:
Har lyst til at arbejde i et køkken – erfaring er en fordel, men ikke et krav
Er stabil og møder op – det betyder alt for teamet
Kan holde hovedet koldt, når der er travlt
Er hjælpsom og en god kollega
Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
Taler dansk
Arbejdstid:
Mandag – torsdag: kl. 07.00 – 14.30
Fredag: kl. 07.00 – 12.00
Aftenarbejde kan forekomme ved møder
Stillingen er på 35 timer om ugen
Vi tilbyder:
Et job med ansvar og variation
Et stærkt fællesskab, hvor vi passer på hinanden 🤝
Mulighed for at udvikle dig og få erfaring
En arbejdsplads med fokus på trivsel og gode rammer
Løn efter overenskomst
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig
Der vil være samtale onsdag den 29 juli i Ebeltoft
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.