Initiativrige klubmedarbejdere til #UngSyddjurs

Initiativrige klubmedarbejdere til #UngSyddjurs

Vil du gøre en forskel for børn og unge i hele Syddjurs Kommune?

Brænder du for relations arbejde, fællesskaber og aktiviteter, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Er du typen, der får idéer og omsætter dem til handling? Så er det måske dig, vi leder efter.

#UngSyddjurs søger 2 klubmedarbejdere til faste stillinger på 30 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

 

En klubmedarbejderrolle på tværs af hele organisationen

Som klubmedarbejder i #UngSyddjurs bliver du en del af en samlet ungdomsskoleorganisation med klubtilbud på tværs af hele Syddjurs Kommune.

Det betyder, at du ikke bliver tilknyttet én bestemt klub, men ansættes til at arbejde på tværs af vores ungdomsskolehuse. Du vil naturligvis kende din vagtplan i god tid, så du ved, hvor du skal arbejde, men du skal trives med variationen og have lyst til at møde børn, unge og kollegaer i alle vores klubmiljøer.

For os er det en styrke, at vi arbejder som én organisation med fælles værdier, fælles kultur og fælles ansvar for børn og unges fritidsliv.

Relationsarbejde er kernen

I Syddjurs Ungdomsskole er arbejdet som klubmedarbejder først og fremmest relations arbejde.

Det handler om at møde børn og unge med nærvær, tydelighed og engagement. Om at skabe trygge fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne, og om at være en troværdig voksen, som de unge kan spejle sig i.

Vi forventer ikke perfekte mennesker, men vi forventer voksne, der er bevidste om deres rolle og tager ansvar for den påvirkning, de har på børn og unge.

Vi søger mennesker, der får noget til at ske

Vi leder efter medarbejdere, der tør gå forrest.

Måske er du typen, der får en idé og straks begynder at samle de unge omkring den. Måske kan du arrangere en turnering, starte et kreativt projekt, sætte gang i en aktivitet eller skabe et nyt fællesskab.

Du behøver ikke at passe ind i en bestemt kasse. Det vigtigste er, at du har energi, initiativ og lyst til at være aktiv sammen med børn og unge.

Vi tror på, at de stærkeste klubmiljøer bliver skabt af medarbejdere, der tænker selv, tager ansvar og har mod på at prøve nye idéer af.

Om #UngSyddjurs

#UngSyddjurs driver 10 ungdomsskolehuse placeret ved kommunens folkeskoler.

Her tilbyder vi fritidsaktiviteter i både juniorklub og ungdomsklub for børn og unge i alderen 10-18 år.

Vi arbejder hver dag for at skabe meningsfulde fællesskaber, stærke relationer og spændende aktiviteter, hvor børn og unge oplever at høre til og udvikle sig.

Du kan læse mere om vores klubber på www.ungsyddjurs.dk

Arbejdstid og organisering

Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Timerne er fordelt således:

  • 25 timer anvendes i den daglige klubdrift
  • 5 timer opspares ugentligt til en sekundær timepulje

Timepuljen anvendes til blandt andet:

  • Ture og lejre
  • Arrangementer og events
  • Møder
  • Planlægning og forberedelse
  • Andre aktiviteter uden for den normale klubåbningstid

Du skal som udgangspunkt forvente en arbejdsuge, der typisk består af:

  • 3 dage kl. 13.00-17.00
  • 2 dage kl. 13.00-21.00

Derudover vil der forekomme ture, arrangementer, møder og aktiviteter uden for normal arbejdstid.

Vi lægger stor vægt på god planlægning og bestræber os altid på at varsle aktiviteter i god tid.

Vi håber, du kan sætte kryds ved flere af følgende

  • Du er god til at skabe relationer til børn og unge
  • Du er oprigtigt nysgerrig på unges liv, interesser og fællesskaber
  • Du tager initiativ og tør gå forrest
  • Du kan samle en gruppe børn eller unge omkring aktiviteter og projekter
  • Du trives i et miljø med høj energi og mange forskellige opgaver
  • Du har lyst til at planlægge og gennemføre aktiviteter, events og ture
  • Du er nærværende og deltagende i hverdagen
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
  • Du har interesser eller kompetencer, som kan bringes i spil med børn og unge, eksempelvis sport, gaming, musik, kreative aktiviteter, friluftsliv, teknologi eller noget helt andet
  • Du er fleksibel og trives med at arbejde på tværs af flere klubber

Vi forventer desuden, at du

  • Har gyldigt kørekort (kategori B)
  • Er villig til at køre mellem vores klubber
  • Har egen bil til rådighed, hvis muligt. Det er ikke et krav, men en klar fordel

Vi tilbyder

  • Et spændende og varieret job med stor frihed og indflydelse
  • En arbejdsplads, hvor relationer og fællesskaber er i centrum
  • Dygtige og engagerede kollegaer på tværs af kommunen
  • Mulighed for at sætte dit personlige præg på aktiviteter og projekter
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, energi og handlekraft
  • En organisation med ambitioner på børne- og ungeområdet

Hos #UngSyddjurs får du mulighed for at gøre en reel forskel for børn og unges fritidsliv hver eneste dag.

Praktisk information

 

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

19. oktober 2026

Samtaler

Udvalgte kandidater modtager forud for samtalen fire spørgsmål, som tager udgangspunkt i jobbet. Vi forventer, at du møder forberedt og klar til at udfolde dine tanker, erfaringer og idéer.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder

Søren Vig Berg
Tlf. 29 27 94 48

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Søren Vig Berg +4529279448
Telefonnummer: 29279448
Stillingskategori: Børn, unge og familie
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978