Vi søger en engageret, motiverende og pædagogisk dygtig leder til Ådalens Børnehus pr. 1.1.2026.
Du kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle børnehuset og være med til at understøtte Syddjurs Kommunes vision om læring, trivsel og stærke fællesskaber for alle børn. Det kræver fokus på mangfoldighed og på arbejdet med fællesskabet sideløbende med den individuelle indsats. Du vil blive en del af det fælles ledelsesteam for børnehuset og skolen sammen med distriktsleder og viceskoleleder. Du vil referere til distriktslederen.
Børnehuset er kendetegnet ved, at vi løfter i flok, vi er omstillingsparate og vi vil gerne udvikle vores faglighed i fællesskab. Humor er en vigtig del af vores arbejdsfællesskab, og vi har en uhøjtidelig omgangsform med en høj grad af tillid til hinanden. Vi er inspireret af ”Leg for dig” og er certificeret som en sangglad institution. Vi er optaget af den neuropædagogiske tilgang og vil gerne udvikle os i den retning.
Ådalens Børnehus og Skole har siden 2017 været under fælles ledelse og er to velfungerende og fysisk tæt beliggende institutioner. Vi har et udviklende og givende samarbejde, der har eksisteret gennem mange år. Vi arbejder fortsat på at skabe yderligere sammenhæng i vores pædagogiske tilgang i børnehuset og på skolen. Arbejdet med at skabe trygge overgange fra hhv. vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole/SFO er en vigtig opgave, hvor børnehuset og skolen mødes i en fælles praksis. Et andet vigtigt element er arbejdet med ICDP, som alle børnehusets faste medarbejdere er uddannet i.
I børnehuset har vi tre afdelinger:
Din primære ledelsesopgave bliver sammen med souschef i børnehuset og med sparring fra distriktsleder at sikre den daglige drift i børnehuset. Du vil få ansvaret for den faglige, pædagogiske og strategiske ledelse i børnehuset, herunder personaleledelse, økonomisk styring og overblik over børnetal m.m. Et pejlemærke for din opgave vil være at videreudvikle pædagogikken og arbejdsmiljøet, så børn og forældre fortsat oplever et trygt, stimulerende og fagligt stærkt pædagogisk miljø på tværs af børnehusets afdelinger og med sammenhæng til skole og SFO. Et miljø hvor alle børn får de rammer og deltagelsesmuligheder, der skal til for, at alle udvikler sig, lærer og trives ud fra deres forskellige forudsætninger.
Vi tilbyder:
Forventninger til dig:
Du kan forvente:
Børnehuset har ca. 90 børn fordelt i vuggestue, og børnehave. Ådalens Skole har 250 elever fordelt på 0.-9. årgang. Du kan læse mere om Børnehuset Ådalen på: www.aadalen1.dk og om Ådalens Skole på: www.aadalssskolen.dk
For yderligere oplysninger om stillingen kan distriktsleder Morten Borup kontaktes på tlf. 2091 4611. Endvidere kan bestyrelsesformand Hanne Ipsen kontaktes på tlf. 5182 1018. Besøg i børnehuset er en mulighed.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 29.10. kl. 8.00
Første samtalerunde er onsdag d. 5.11.
Anden samtalerunde er torsdag d. 13.11.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.