Mestringsvejleder - Barselsvikariat.

Barselsvikariat - Mestringsvejleder til Center for Social Rehabilitering 37 timer

Syddjurs Kommune – Hornslet

Drømmer du om at være en del af et fagligt arbejdsfællesskab, hvor recovery, ressourcer og relationer er omdrejningspunktet?
Motiveres du af at støtte borgere i at mestre eget liv – også når livet er komplekst?
Så er du måske vores kollega i et barselsvikariat i Mestringsvejledningen.

Om Mestringsvejledningen

Mestringsvejledningen er forankret i Center for Social Rehabilitering (CSR) i Syddjurs Kommune. Vi arbejder ud fra Servicelovens §85 og yder støtte, rådgivning og vejledning til voksne borgere med psykiatriske problemstillinger, udviklingshæmning og social udsathed.

Vores faglige tilgang er recovery-orienteret, løsningsfokuseret og ressourcebaseret. Vi har fokus på mindste indgribende indsatser, og vi understøtter borgernes muligheder for at benytte civilsamfundets tilbud og netværk.

Mestringsvejledningen består af 20 medarbejdere fordelt på to teams i Ebeltoft og Hornslet, med fælles personalemøder, supervision og opgaver på tværs.
Stilling er med udgangspunkt i Hornslet.

Om opgaven

Som mestringsvejleder vil du:

  • Yde individuel støtte efter §85 i Serviceloven
  • Arbejde ud fra Myndighedens bestillinger
  • Støtte borgerne i at udvikle og fastholde mestringsstrategier i eget liv
  • Have hovedparten af dit arbejde i borgerens eget hjem, hvor du som udgangspunkt arbejder alene
  • Yde støtte via fysiske møder, Teams, telefonisk kontakt eller andre aftalte rammer

Støtten kan ydes i tidsrummet kl. 7–21 på hverdage. 
I perioden 1/8 til 31/12-2026 afprøver vi at tilbyde støtte i weekender kl. 10-15. Der vil indgå 1-2 weekender i jobbet i den periode.

Vi søger en kollega, der:

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har erfaring med borgergrupperne
  • Er fleksibel, udviklings- og procesorienteret
  • Trives med alsidige opgaver og komplekse livssituationer
  • Har stærke relationelle kompetencer og arbejder ansvarligt og selvstændigt
  • Har viden om følgevirkninger af at leve med psykiatriske problemstillinger, udviklingshæmning og social udsathed
  • Har viden om og erfaring med udviklingshæmning
  • Arbejder struktureret med dokumentation og anvender IT som en naturlig del af hverdagen
  • Deler din faglighed aktivt i sparring, supervision og tværfagligt samarbejde
  • Arbejder loyalt ud fra fælles aftaler og faglige rammer
  • Bidrager med godt humør og et lyst sind – både i relationen til borgerne og i kollegaskabet
  • Har kørekort kategori B

 

Derfor skal du vælge os

Hos os får du:

  • En meningsfuld arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement
  • Dygtige, erfarne og imødekommende kollegaer
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kollegial opbakning
  • Løbende supervision
  • En arbejdsplads i bevægelse, hvor vi omsætter visioner til praksis
  • Et arbejdsfællesskab, hvor din faglighed og dine perspektiver har betydning

Praktisk information

Ansøgningsfrist: torsdag d. 20/8-2026 kl. 12
Ansættelsessamtaler afholdes: tirsdag d. 25/8-2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte

Afdelingsleder Inger Schmidt tlf. 21 27 67 44 eller på mail: ings@syddjurs.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i Mestringsvejledningen.

 

 

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Inger Schmidt +4521276744
Kontaktperson: Inger Schmidt
Telefonnummer: 21 27 67 44
Stillingskategori: Social, psykiatri og handicap
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978