Kan du samle mennesker, skabe stærke ungefællesskaber og få gode idéer til at blive til virkelighed?
Syddjurs Ungdomsskole søger en handlekraftig projektleder til Fælles om Ungelivet, hvor du vil komme til at arbejde tæt på og med de unge.
Fælles om Ungelivet er en national indsats fra Sundhedsstyrelsen og Tryg Fonden. Visionen er, at flere unge får et godt ungeliv med stærke fællesskaber og sunde fritidsvaner, hvor alkohol og andre rusmidler ikke er omdrejningspunktet.
Indsatsen er inspireret af den islandske forebyggelsesmodel og retter sig mod unge i alderen 12-18 år. Grundtanken er, at forandring sker, når unge, forældre, foreninger og lokalsamfund rykker sammen. Det sker ikke gennem oplysning alene.
Som programleder bliver du den, der får det til at ske i Syddjurs. Du bliver tovholder på en indsats, der binder kommunens unge, skoler, haller, foreninger og lokale aktører sammen. Din hverdag veksler mellem det strategiske og det praktiske. Du udvikler aktiviteter sammen med de unge, bygger varige partnerskaber, booker faciliteter, koordinerer bemanding og står på pletten, når arrangementerne afvikles. Samtidig har du ansvaret for fremdrift, økonomi og afrapportering til styregruppen.
Indsatsen udvikles i tæt dialog med de unge og med afsæt i mulighederne i lokalsamfundene. Det er et job for dig, der både kan se det store billede og tage fat - og som vil skabe aktiviteter, der virker og lever videre efter det enkelte arrangement.
Et meningsfuldt og selvstændigt job med stor mulighed for at præge ungelivet i Syddjurs. Du bliver en del af Syddjurs Ungdomsskole og får tæt samarbejde med kolleger, unge og lokale aktører.
Derudover bliver du en del af et nationalt netværk på tværs af kommuner og Sundhedsstyrelsen.
Du får frihed til at udvikle nye initiativer og et stærkt fagligt miljø omkring dig. Vi lægger vægt på samarbejde, engagement og korte veje fra idé til handling.
Fast stilling, som udgangspunkt 37 timer om ugen. Arbejdssted i Hornslet med aktiviteter i hele kommunen. Aften- og weekendarbejde må forventes ved arrangementer. Kørekort er nødvendigt. Løn efter gældende overenskomst. Du refererer til lederen af Syddjurs Ungdomsskole.
Ansøgningsfrist: 18. november
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Kontakt: Kasper Knudsen, mobil 29743831
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.