Rusmiddelbehandler søges til barselsvikariat

Rusmiddelcenter Syddjurs 

Rusmiddelcenter Syddjurs, Hovedgaden 75 B, 2.sal 8410 Rønde søger en kollega til en kombineret stilling som hhv. visitator og rusmiddelbehandler. Der kan forekomme andre relevante opgaver i Rusmiddelcenterets samlede tilbud. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt og løber frem til den 31. maj 2026. 

Vi er et mindre Rusmiddelcenter med 11 ansatte, der varetager ambulant rusmiddelbehandling samt rådgivning for både voksne og børn og unge under 18 år. Rusmiddelcenteret tilbyder socialfaglig og sundhedsfaglig behandling i såvel stof- som alkoholbehandling.

Rusmiddelcenteret hører organisatorisk under Center for Social Rehabilitering, der er en del af udfører enhederne på social- og beskæftigelsesområdet. Rusmiddelcenteret varetager både myndighedsdelen og udfører opgaven. 

Om jobbet

Som visitator består opgaven i at indskrive borgere der søger rusmiddelbehandling. Det betyder, at man som visitator, i samarbejde med borgeren, udarbejder behandlingsplaner og anvender forskellige udredningsværktøjer. Foruden rollen som visitator, har man som rusmiddelbehandler også sine egne behandlingsforløb, som primært består i at afholde individuelle samtaler med borgere. 

Vi søger en kollega med en socialfaglig grunduddannelse, som har erfaring i arbejdet indenfor rusmiddelområdet. 

På Rusmiddelcenter Syddjurs arbejder vi helhedsorienteret og med fokus på netværksinddragelse. Vi arbejder i Rusmiddelcenter Syddjurs, ud fra evidensbaserede og veldokumenterede metoder og tilgange. 

Din profil

Vi søger en kollega der: 

  • har en socialfaglig grunduddannelse, gerne som socialrådgiver og gerne med relevant efteruddannelse 
  • besidder et godt overblik og kan lide at udføre grundigt, skriftligt og administrativt arbejde
  • har erfaring med rusmiddelbehandling 
  • har fokus på en struktureret, helhedsorienteret indsats målrettet den enkelte borger
  • kan samarbejde med både pårørende og professionelle 
  • kan skabe en god behandlingsalliance, motivere for forandring og gennemføre individuelle samtaleforløb 
  • gerne har kompetencer samt god forståelse og flair for at manøvrere i IT- og journaliseringssystemer i Sensum One.

Vi tilbyder

  • En stilling i et rusmiddelcenter med en engageret kollegagruppe med en bred uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund 
  • En arbejdsplads hvor faglig udvikling og prøvehandlinger er en del af hverdagen
  • En arbejdsplads hvor man ikke står alene, men indgår i et fælles ” vi ” i opgaveløsningen 
  • Månedlig fælles supervision ud fra et ACT orienteret perspektiv og ugentlig sparring/sagsdrøftelse
  • En grundig introduktion til arbejdsopgaverne
  • Et humoristisk og godt arbejdsmiljø samt gode kollegaer 
  • Et spændende arbejde i et ”lille” hus med en rolig atmosfære 
  • En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn

Ansøgningsfrist er den 23. juli 2024 kl. 24.00 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 30. juli 2024

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birthe Stensig Ipsen på tlf. 40126206 




Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Birthe Stensig Ipsen +4540126206
Kontaktperson: Ansættelse snarest muligt eller fra 1. september 2025
Telefonnummer: 40126206
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk