Social- og sundhedsassistent søges til Klynge midt - Ryomgård

Vi opruster vores team af social- og sundhedsassistenter – skal du være en del af holdet?

Brænder du for at gøre en forskel i borgernes hverdag? Er du engageret, omsorgsfuld og fagligt stærk? Så skal du læse videre!

Vi tilbyder en fast dagvagtstilling med arbejde hver 3. weekend. Du har mulighed for at start hos os d. 1 december – eller på et andet tidspunkt, hvis du ønsker det. Vi venter gerne på dig, hvis du er den rette.  

Om os

Du bliver en del af et kompetent og engageret borgerteam, hvor høj faglighed, sparring og udvikling går hånd i hånd med humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder målrettet med at forebygge indlæggelser og leverer pleje og behandling til borgere med komplekse behov i eget hjem.

Vi har et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder læger, hospitaler, specialafdelinger og kollegaer i kommunen – og vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt. 

Den 1. juli 2025 trådte den nye ældrelov i kraft og markerer et historisk skifte i ældreplejen i Danmark. Loven sætter selvbestemmelse, omsorg og relationer i centrum og integrerer sygeplejen som en naturlig del af den samlede helhedspleje.

Du vil blive tovholder i dine egne borgerforløb med mulighed for tæt sparring med dine kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Helhedspleje, hvor du yder omsorg og støtte ud fra borgerens behov
  • Medicinhåndtering, herunder dosering, injektioner og dokumentation
  • Sårpleje – med månedlig undervisning
  • Palliation – med månedlig undervisning
  • Forløbsansvar for egne borgere
  • Tværfaglige møder med interne samarbejdspartnere – både lokalt og på tværs af kommunen
  • Tæt samarbejde med dine kollegaer: hjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld hverdag med faglige udfordringer
  • Et personligt introduktions- og oplæringsforløb tilpasset din erfaring og kliniske viden – i tæt samarbejde med vores kvalitetssygeplejerske og teamet.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med tæt tværfagligt samarbejde
  • En fleksibel arbejdsplads, der anerkender, at livet kræver tilpasning og derfor stor indflydelse i din vagtplan

Vi forventer:

  • At du er glad, åben og har lyst til at lære nyt

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Annette Baagø på telefon 24 22 39 89 eller mail aniba@syddjurs.dk. Hvis du har lyst, tilbyder jeg gerne at du kan komme forbi og hilse på mig og teamet. 

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2025

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Annette Ingeborg Baagø +4524223989
Telefonnummer: 24223989
Område: Sundhed og Ældre
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk