– Bliv en del af et stærkt fagligt arbejdsfællesskab i Syddjurs Kommune
Vil du være med til at skabe reel forandring for børn, unge og deres familier – og samtidig indgå i et fagligt ambitiøst og tillidsfuldt arbejdsfællesskab med tydeligt fokus på kerneopgaven?
Så er det dig, vi søger som ny kollega i Syddjurs Kommunes Familierådgivningscenter. Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af opgaven, hvor barnets perspektiv, helhedsorienteret indsats og myndighedsansvar går hånd i hånd – og hvor du aldrig står alene med ansvaret.
Det faglige fundament
Hos os er kerneopgaven tydelig: Vi arbejder for at sikre trivsel, udvikling og tryghed for børn og unge. Vi tror på, at høj faglighed, systematik og kollegial sparring er afgørende – både for kvaliteten i sagsarbejdet og for et sundt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer:
Organisering og samarbejde
Familierådgivningscentret er organisatorisk forankret på Familieområdet og består af 35 socialrådgivere fordelt i fire teams: Modtagelse, Børneteam (0-12 år), Ungeteam (13-23 år) og Specialrådgivningen (0-18 år). Hertil kommer én anbringelseskonsulent, to teamledere og en myndighedsleder.
Vi arbejder tæt sammen – både internt i teamet og på tværs. Vores kultur bygger på respekt, åbenhed, faglig nysgerrighed og gensidig hjælp. Vi har ledelse tæt på opgaven og kort vej fra beslutning til handling.
Om de to teams
Børneteamet (0-12 år)
Børneteamet arbejder både med forebyggende indsatser og anbringelser. Teamet er kendt for at have stor erfaring og høj faglighed, og løser komplekse sager med fokus på fordybelse, kvalitet og samarbejde – særligt med almenområdet og interne udfører. Opgaverne omfatter f.eks. afdækninger, børnefaglige undersøgelser og indstillinger til Børn og Unge-udvalget.
Ungeteamet (13-18/23 år)
Ungeteamet arbejder særligt med unge i komplekse livssituationer – både forebyggende og med anbringelser, herunder også efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Teamet er kendt for sin nysgerrighed, høje faglighed og evne til at finde innovative løsninger. Vi arbejder tæt sammen med almenområdet og udførerområdet og opgaverne omfatter f.eks. afdækninger, børnefaglige undersøgelser og indstillinger til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Vi søger dig, som:
Vi tilbyder:
Praktisk information
Ansøgning vedlægges CV, eksamensbevis og evt. oplysning om foretrukket team og tiltrædelsesdato.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Teamleder Veronica Krüger – tlf. 20 32 81 35
Myndighedsleder Louise Madsen – tlf. 21 66 99 27
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.