Sygeplejerske til barselsvikariat Rehabiliteringsafdelingen i Syddjurs Kommune

Vil du være en del af en afdeling med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et hjerte, der banker for rehabilitering? 


Så har vi stillingen til dig!

På Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup søger vi pr. 1. november 2026 eller snarest muligt en kollega til barselsvikariat – Vi venter gerne på den rette.

Her på afdelingen bliver du en del af et stærkt og velfungerende team, hvor vi arbejder tværfagligt og med borgerens behov og mål i centrum. Vi har fokus på både den somatiske og psykiske kompleksitet i borgernes forløb, og du får rig mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil – og udvikle dem sammen med os.

På Rehabiliteringsafdelingen bliver du en del af den kommende sundhedsreform, hvor flere behandlinger og plejeopgaver skal løses tættere på borgerne. 

Rehabiliteringsafdelingens 28 midlertidige døgnpladser bliver pr. 1. januar 2027 omlagt til 20 regionale sundheds- og omsorgspladser samt 8 kommunale aflastnings- og ventepladser. – Du bliver derfor en del af en spændende proces med udviklingen af de nye tilbud.


Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende hverdag på en afdeling i udvikling.
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og læger.
  • Mulighed for faglig sparring og løbende kompetenceudvikling.
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og respekt.


Vi søger dig, som: 

  • Er sygeplejerske med dansk autorisation og brænder for rehabilitering, neurologiske sygdomme, palliation, omsorg og pleje.
  • Brænder for pårørende samarbejde
  • Har blik for det hele menneske – og trives i et miljø med mange fagligheder
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og bidrager til det gode samarbejde
  • Har lyst til at gøre en forskel – både for borgerne og dine kollegaer


Du kan læse mere om, hvad sundhedsreformens virksomhedsoverdragelse pr. 1. januar 2027 betyder for din ansættelse her: Medarbejdere og ledere fra kommuner, der skifter arbejdsplads til Region Midt

Du kan læse mere om Rehabiliteringsafdelingen i Syddjurs Kommune på vores hjemmeside Genoptræning på døgnpladser - Syddjurs Kommune.


Fakta om stillingen

Stillingen er på op til 37 timer i blandet dag-og aftenvagt. Der er weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend og der er mulighed for tilpasning af timetal efter dine ønsker og behov.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.


Lyder dette som en stilling for dig, så send os din ansøgning. 


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

Faglig koordinator, Maria Fyrst - Tlf.nr.: 3047 2661 

Leder, Birthe Moe Laursen - Tlf.nr.: 2486 5374 

Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker at vide mere eller kunne tænke dig en rundvisning.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist: 23. september 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. 

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Maria Fyrst +4530472661
Kontaktperson: Birthe Moe Laursen
Telefonnummer: 24865374
Stillingskategori: Sundhed og ældre
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978