Teamleder med sygeplejefaglig baggrund til Lillerupparken

– Bliv en del af vores stærke lederteam!
 

Brænder du for ledelse i ældreplejen? 

Vil du være en del af et stærkt og engageret team, hvor du kan gøre en forskel? 

Er du en leder, der ser ledelse som en fælles opgave og skaber følgeskab gennem faglighed og nærvær? 

Så er du måske den teamleder, vi søger til Lillerupparken!

 

Om stillingen 

Vi søger en teamleder pr. 1. august 2025, der sammen med den øvrige ledelse kan sætte faglig retning og skabe en velfungerende og sammenhængende hverdag. 

 

Vores nuværende teamleder har søgt nye udfordringer tættere på hjemmet, og vi ønsker en ny kollega, der vil være med til at udvikle vores arbejdsplads.

 

På Plejehjemmet Lillerupparken i Rønde arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i beboernes ønsker og behov. Vores dygtige medarbejdere skaber rammerne for et værdigt og meningsfuldt liv og en værdig afslutning for vores beboere.

 

Din rolle som teamleder 

Som teamleder får du ansvaret for team 2, der omfatter 42 beboere og ca. 35 medarbejdere, inklusiv faste afløsere. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig drift og personaleledelse.
  • Sikre faglig udvikling og høj kvalitet i plejen.
  • Økonomistyring og ressourceplanlægning.
  • Tæt samarbejde med beboere, pårørende og tværfaglige kollegaer.
  • Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam med en anden teamleder og en plejehjemsleder, hvor samarbejde, respekt og ordentlighed er nøgleord.

 

Hvem er du? Vi søger en teamleder, der kan motivere og skabe resultater sammen med sit team. 

 

Du har gerne:

 

Ledelseserfaring og personlige kompetencer:

  • Erfaring med ledelse af sundhedsfaglige medarbejdere.
  • Evnen til at bevare roen, det gode humør og en professionel tone i en foranderlig hverdag.
  • En struktureret og systematisk tilgang til implementering af nye processer.’
  • Sætter pris på og ønsker den tætte relation med beboere og medarbejdere

 

Faglige og administrative kvalifikationer:

  • Du er uddannet sygeplejerske, og gerne med erfaring fra geriatri, almen medicin, psykiatri eller ældrepleje. 
  • Du må gerne have stiftet bekendtskab til strategisk kompetenceudvikling og procesledelse.
  • Erfaring med personaleledelse, vagtplanlægning, økonomistyring og IT-systemer.
  • Fokus på kvalitetssikring og dokumentation i plejen.

 

Motivation og samarbejde:

  • Lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation med fastlagte rammer, hvor du samtidig får mulighed for at præge udviklingen.
  • Vilje til at indgå i et engageret ledelsesteam, hvor vi hjælper hinanden med store og små udfordringer.
  • Udvise empati og rummelighed, men tydelig og nærværende.
  • Du skal bidrage til et godt arbejdsmiljø,

 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en lederuddannelse på diplomniveau. Hvis du ikke har uddannelse, så skal du være villig til at investere tid i at uddanne dig.

 

Om Lillerupparken:

Lillerupparken består af 83 almene plejeboliger og et stærkt tværfagligt team af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi er også uddannelsessted for social- og sundhedselever samt sygeplejestuderende. Derudover har vi ernæringsassistenter, der styrker vores leve-bo-miljø med måltidet i fokus, og en aktivitetsmedarbejder, der understøtter beboernes trivsel og sociale kompetencer.

 

Det formelle

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale. 

 

Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Birgitte Jensen på tlf. 20 11 74 86 eller Teamleder Alexander Støttrup på tlf. 23 44 93 47.

 

Ansøgning og ansættelsesproces 

 

Ansøgningsfrist

28. april 2025 

 

Rekrutteringsproces:

•    Uge 18:   Udvælgelse af kandidater.

•    Uge 19:   Første samtalerunde.

•    Uge 20:   Udvalgte kandidater gennemgår en personprofiltest.

•    Uge 21:   Anden samtalerunde.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Birgitte Jensen +4520117486
Kontaktperson: Teamleder Alexander Støttrup
Telefonnummer: 20 11 74 86
Stillingkatagorier: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978
Mail: syddjurs@syddjurs.dk