Tilkaldevikar til Naturbørnehaven Mols Bjerge

– en dag midt i naturen, hvor børn og fællesskab er i centrum

Drømmer du om et arbejdsliv, hvor naturen er dit primære arbejdsrum, og hvor børns nysgerrighed, robusthed og glæde ved udeliv er omdrejningspunktet?

Så er det måske dig, vi leder efter som tilkaldevikar i Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Om os

Naturbørnehaven Mols Bjerge er beliggende midt i Nationalpark Mols Bjerge og har i mere end 30 år været frontløber inden for naturpædagogik. Her er skov, hede, bakker, strand og bålplads ikke blot kulisser – de er fundamentet for børnenes leg, læring og dannelse.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at børn udvikler sig bedst gennem sanselige oplevelser, nysgerrighed, fællesskab og nærvær. Tryghed og relationer er centrale værdier i vores hverdag, og vi prioriterer tid til fordybelse frem for tempo.

Vi søger en engageret tilkaldevikar, som

  • kan træde til med kort varsel
  • har praktisk håndelag, er nysgerrig og har lyst til at skabe gode oplevelser sammen med børnene
  • trives med udeliv året rundt og ser naturen som både legeplads, værksted og læringsrum
  • har lyst til at arbejde med børn i alderen 3–6 år
  • har overblik, ro og nærvær i mødet med børnene
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider mellem kl. 6.30 og 17.00
  • bidrager positivt til fællesskabet

 

Praktisk information

Lyder det som noget for dig - er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Karen Clausen, på tlf. 40 26 69 03.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Karen Clausen
Telefonnummer: 40266903
Stillingskategori: Pædagogik og undervisning
Stillingstype: Deltid
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
CVR: 29189978