Har du lyst til at sætte dit præg på fremtidens byggeri i Syddjurs Kommune? Uanset om du har nogle års erfaring eller er klar til at tage næste skridt i din karriere, så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger en projektleder til gennemførsel af byggeprojekter
Syddjurs Kommune er i udvikling, og vi søger derfor en ny kollega til projektledelse af nybyggeri samt om- og tilbygning af kommunens byggerier som intern bygherrerådgiver og bygherrerepræsentant. Dine projekter er med til at skabe rammerne for at sikre videreudvikling af hverdagen i Syddjurs Kommune, som et attraktivt sted at leve – for børn, ældre, familier og bofællesskaber. Her bygger vi ikke bare bygninger – vi bygger bæredygtig livskvalitet.
Som projektleder får du ansvar for at føre spændende og samfundsvigtige projekter ud i livet - fra idé til færdigt byggeri. Det kan være alt fra moderne daginstitutioner og bæredygtige skoler til kulturbyggerier og grønne friluftsfaciliteter.
Vi har særlig fokus på inddragelse af interessenter f.eks. institutionsledelser og -bestyrelser samt brugere af bygningerne, udvikling, fleksibilitet og økonomi. Byrådet har vedtaget en bæredygtighedsstrategi med særlig vægt på kommunale ejendomme, og med et mantra i strategien, at ”den mest bæredygtige kvadratmeter vi bygger, er den vi ikke bygger”, hvilket kommer til at stille krav til vores evne til at tage nye metoder i brug, herunder også selektiv nedrivning.
Vi sikrer samtidig, at byggerier bliver opført med gode, tidssvarende faciliteter til brugere og borgere samtidig med, at vi sikrer energieffektive og driftsvenlige bygninger.
Vi tilbyder ansættelse i en afdeling med engagerede kolleger samt et højt fagligt fællesskab og sammenhængskraft, inspiration, hjælpsomhed, videndelig og sparring samt en god stemning i afdelingen. Vores opgaver udføres i et tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger.
Dine hovedopgaver bliver:
Dine Kvalifikationer:
Hvad kan vi tilbyde:
Forestil dig at starte din dag med en kop kaffe og en god snak med en af de 11 andre kolleger, før du dykker ned i et projekt, der skal blive til en ny skole eller et grønt frirum for børn og unge. I Anlægsafdelingen arbejder vi tæt sammen – og vi fejrer både de små og store sejre. Du bliver en del af den nye afdeling Anlæg , der har et tæt samarbejde på tværs af organisationen herunder Ejendomme, Plan & Udvikling, Natur & Miljø samt Mobilitet og arealdrift. Hos os er der højt til loftet – både fagligt og socialt. Vi hjælper hinanden, griner sammen og deler både viden og frokostsnakke. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Er du klar til at tage næste skridt? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, eller vil du bare høre lidt mere om jobbet, så tøv ikke med at kontakte os – vi tager gerne en uformel snak.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Sortberg på telefon 2144 8850 eller projektleder Carsten Thomsen på telefon 2011 6990.
Afdelingens hovedopgaver er:
Øvrige forhold:
Arbejdssted er Lundbergsvej 2, Ebeltoft. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for 1 -2 ugentlige hjemmearbejdsdage, hvis de aktuelle arbejdsopgaver tillader det. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: den 18. august 2025
Ansættelse: den 1. oktober 2025
Ansættelsessamtaler: den 22. august 2025
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på denne side. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.