Asfaltmedarbejder til Syddjurs Kommune Arealdrift
Asfaltmedarbejder til Syddjurs Kommune Arealdrift
Vil du være med til at sikre vejene i Syddjurs Kommune?
Afdelingen for Arealdrift søger en engageret og selvstændig asfaltmedarbejder, med stort kørekort, til lapning af huller og vedligeholdelse af vejnettet.
Dine primære opgaver
- Lapning af huller og mindre asfaltreparationer
- Arbejdet foregår som regel i makkerpar – I vil være to på bilen
- Opgaverne styres via Driftsweb
- Deltagelse i vintervagt og beredskab er en del af jobbet
Vi forventer, at du
- Har kørekort til lastbil og EU-bevis gerne også til hænger. (C + CE)
- Har erfaring med asfaltarbejde
- Er selvstændig, samarbejdsvillig og har en positiv tilgang til opgaverne samt en høj arbejdsmoral.
- Er mødestabil og ansvarsbevidst og kan strukturere din arbejdsdag
- Er villig til at benytte digitale værktøjer som Driftsweb, 365Tid og Outlook
- Du taler, skriver og forstår dansk
Vi tilbyder
- Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
- En arbejdsplads med fokus på sikkerhed og kvalitet
- Mulighed for faglig udvikling og oplæring i relevante systemer
- Stor frihed i jobbet.
Ansættelsen er 37 timer ugentligt med udgang fra Materielgården i Følle ved Rønde. Der er mulighed for fleksible arbejdsdage.
Vejen som arbejdsplads
Du kommer til at arbejde på og omkring kommunens vejnet, hvor trafikken er en naturlig del af hverdagen. Det kræver opmærksomhed, ansvarlighed og respekt for sikkerhedsprocedurer. Vi sørger for, at du har adgang til nødvendige værnemidler og afmærkningsudstyr, og vi prioriterer din sikkerhed højt – både for dig og dine kolleger.
Et godt arbejdsmiljø
Hos Syddjurs Kommune lægger vi stor vægt på et sundt og inkluderende arbejdsmiljø. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj trivsel, hvor samarbejde, respekt og ansvarlighed er i fokus. Vi arbejder aktivt med arbejdsmiljø og sikkerhed – både fysisk og psykisk – og du vil få adgang til relevante værnemidler, instruktion og støtte i hverdagen.
Om Arealdrift
Arealdrift er en selvstændig enhed under Syddjurs Kommune. Vi udfører mange forskellige opgaver, primært inden for drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder, renhold, udvendig institutionsservice, natur, rottebekæmpelse og meget andet.
Vi stiller store krav til os selv for at opretholde et højt serviceniveau både overfor vores medarbejdere samt borgere og samarbejdspartnere. Vi ser dialog som vejen frem for at skabe et godt samarbejde mellem medarbejder og afdelingen. Det er vigtigt for os at vores medarbejdere har det godt og at deres arbejdsliv og privatliv hænger sammen, på den måde får vi glade medarbejdere der tager smil og glæde med ud på opgaven.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning der fortæller hvorfor du netop gerne vil arbejde for os.
- Løn og ansættelsesforhold: Ansættelsen er 37 timer ugentlig.
- Mulighed for fleksibel arbejdstid i henhold til flekstidsaftale
- Løn og ansættelse sker i henhold til gældende 3F overenskomst
- Ansøgningsfristen er søndag den 25. oktober 2026
- Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden
- Tiltrædelse gerne hurtigst muligt
Vi bruger kommunens digitale rekrutteringssystem.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Rasmus Sejrskild Skov på telefon 23474436
Den forhandlingsberettigede organisation er 3F. Her kan vi henvise til den lokale tillidsrepræsentant.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.