Dansk-, engelsk- og madkundskabslærer søges til Marienhoffskolen
Barselsvikariat på fuld tid med opstart hurtigst muligt. Mulighed for fastansættelse.
På Marienhoffskolen søger vi en dygtig, engageret og relationsstærk lærer til undervisning i dansk, engelsk og madkundskab. Danskfaget er placeret på 6. årgang, og både fagfordeling og skema er allerede på plads.
Vi søger en kollega, der brænder for undervisning og ønsker at gøre en forskel for elevernes læring og trivsel.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke relations- og samarbejdskompetencer
- Praktiserer tydelig, nærværende og anerkendende klasseledelse
- Brænder for at skabe motiverende og udviklende læringsmiljøer
- Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning blandt både elever og medarbejdere
- Ser værdien i teamsamarbejde og fælles udvikling
Om Marienhoffskolen
Marienhoffskolen er en kulturskabende folkeskole med ca. 395 elever fra 0. til 9. klasse. Hos os er alle elever velkomne, og vi arbejder professionelt og ambitiøst for at skabe de bedste rammer for både læring, trivsel og personlig udvikling.
Faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi ser elevernes læring og trivsel som gensidige forudsætninger og arbejder målrettet med en stærk inklusions- og digital profil. Gennem synlig og databaseret læring understøtter vi, at alle elever får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.
Samarbejde, sparring og fælles udvikling er centrale værdier i vores hverdag. Det gælder både internt blandt kolleger og i samarbejdet med elever, forældre og lokalsamfund.
Derfor skal du vælge os
På Marienhoffskolen arbejder vi målrettet for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig.
Som lærer hos os bliver du en del af:
- Et stærkt og engageret årgangsteam
- En skole med høj faglighed og et stærkt fællesskab
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En ledelse, der er tæt på kerneopgaven og hverdagen
- Moderne og inspirerende fysiske rammer
Skolen ligger centralt i Ryomgård med skønne udearealer og grønne omgivelser. Letbanen og busforbindelser stopper lige ved døren, og vores nyrenoverede skole fremstår som en moderne og attraktiv folkeskole.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 19. oktober 2026 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ann Taul Andersen
Skoleleder, Marienhoffskolen
Tlf. 27 22 07 75
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via Syddjurs Kommunes hjemmeside ved at klikke på "Send ansøgning". Bilag skal vedhæftes i PDF- eller Word-format.
Læs mere om Marienhoffskolen på:
www.marienhoffskolen.aula.dk
www.syddjurs.dk
Følg også gerne skolens hverdag på Facebook og Instagram.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.