Oplæringsvejleder med social- og sundhedsassistentbaggrund til Klynge Øst, Ebeltoft
Brænder du for at vejlede og udvikle fremtidens social- og sundhedspersonale? Har du lyst til at kombinere din faglighed som social- og sundhedsassistent med en vigtig rolle inden for oplæring og læring? Så er du måske vores nye oplæringsvejleder.
Vi søger en engageret oplæringsvejleder med en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent. Det er en fordel, hvis du har oplæringsvejlederuddannelsen, men ellers skal du have lyst til at gennemføre uddannelsen.
Du skal møde ind i Borgeteam 11 og 12, Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Om stillingen
Som oplæringsvejleder vil halvdelen af din arbejdstid være dedikeret til vejledning og uddannelse af elever. Den øvrige del af arbejdstiden indgår du som social- og sundhedsassistent i Borgerteam.
Du bliver en del af et tæt samarbejde med klyngens øvrige oplæringsvejledere, uddannelseskoordinatorer samt oplæringsvejledere på tværs af Syddjurs Kommune.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Vejlede og støtte social- og sundhedselever gennem deres uddannelsesforløb.
- Tilrettelægge og understøtte individuelle læringsforløb.
- Medvirke til at skabe et trygt, udviklende og læringsfremmende miljø.
- Bidrage til udvikling af læringskultur, undervisning og vejledningspraksis.
- Indgå i elevnetværk og understøtte elevernes faglige og personlige udvikling.
Arbejdstiden ligger primært i dagvagt, men der kan forekomme vagter i andre vagtlag efter behov. Der må påregnes weekendvagt hver 4. weekend.
Om os
I Klynge Øst, Borgerteam 11 og 12 bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe med stor variation i erfaring, kompetencer og faglige perspektiver. Vi ser vores forskelligheder som en styrke og arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for borgerne.
Vi vægter trivsel, samarbejde og faglig udvikling højt og ønsker en kollega, der bidrager positivt til fællesskabet.
I Syddjurs Kommune arbejder vi målrettet med at udvikle fremtidens hjemmepleje med fokus på:
- Kontinuitet
- Kvalitet
- Sammenhæng
- Medbestemmelse
Vi møder borgerne med respekt for deres individuelle ønsker og behov og anerkender pårørende som vigtige samarbejdspartnere.
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Gerne har erfaring som oplæringsvejleder eller lyst til at uddanne sig inden for området.
- Har interesse for vejledning, læring og udvikling af elever.
- Er fagligt velfunderet og arbejder rehabiliterende og tværfagligt.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
- Har stærke kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer.
- Har gode IT-kompetencer og interesse for velfærdsteknologi.
- Møder elever med en anerkendende, rummelig og udviklingsorienteret tilgang.
- Kan skabe tydelige rammer og samtidig understøtte den enkelte elevs læring.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt samarbejde.
- Har lyst til løbende faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion og individuel oplæring.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel.
- Gode muligheder for faglig sparring og videndeling.
- En arbejdsplads med høj grad af medindflydelse og medbestemmelse.
- Tværfagligt samarbejde og fokus på kompetenceudvikling.
- Spændende og meningsfulde arbejdsopgaver med mulighed for udvikling.
- En arbejdsplads beliggende i naturskønne omgivelser i og omkring Ebeltoft.
Vil du være med til at uddanne fremtidens medarbejdere og samtidig gøre en forskel for borgerne? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.