Pædagogmedhjælper i tidsbegrænset stilling til Bækdalens børnehave i Hornslet
Børnehuset Bækdalen udgør sammen med Børnehuset Ågården, Hornslet Vest Dagtilbud. Vi søger en pædagogmedhjælper i børnehaven. Timetallet er 25 t/u, men kan stige i forhold til den opgave, der skal løses. Tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter. Stillingen vil som minimum vil løbe til d. 31. marts. 2027.
Vi er en integreret institution med op til ca. 60 børnehave- og 24 vuggestuebørn. Vi er et hus i åben plan med funktionsopdeling i børnehaven. Børnene er fordelt på 3 basisgrupper, hvor vi samler de kommende skolebørn i den ene gruppe.
Legepladsen er stor med stejle skrænter og mange legemuligheder. Lokalområdet byder på gode ture og oplevelser i både natur og by. Vi har nogle fantastiske børn og forældre med mange ressourcer og højt engagement.
Vi har fokus på at udvikle på vores samarbejdskultur og legemiljøer. Vi har et stærkt forældresamarbejde, og kollegaer med forskellig erfaring. Hos os prioriterer vi: kreativitet, leg og fantasi. Vi finder kreativitet i leg, på værkstedet, på legepladsen, på ture og i emner/tema-dage og -perioder. Børnene er i fokus og vi justerer os efter dem.
Som resten af Syddjurs Kommune, er vi i gang med at implementere VLS (Vi Lærer Sammen), som er en metode, der i særlig grad understøtter børnenes sociale og sproglige udvikling.
Vi tilbyder
- Et hus med et stærkt forældresamarbejde.
- Kollegaer, der brænder for aldersgruppen.
- At blive en del af Syddjurs Kommune, hvor værdierne udvikling, respekt, kvalitet og åbenhed er i højsædet.
- Ledelse tæt på
- Et miljø, hvor vi vil møde børn, forældre og kollegaer anerkendende
Vi lægger vægt på
- Positiv tilgang
- Selvstændighed og initiativ
- Samarbejdsevne
- Overblik
- Interesse for og glæde ved at arbejde med børn
- Glæde ved at være udenfor i (næsten) al slags vejr
- Erfaring med aldersgruppen er en fordel
Vores kerneopgave er at yde nærhed, omsorg og tryghed. Du skal være stabil og kunne samarbejde på tværs i store og små fællesskaber. Du skal kunne være fleksibel i forhold til ændringer i arbejdstiden, der vil ligge imellem 6:30 og 17:00 (16:00). Som ansat i vores integrerede institution skal du kunne arbejde med børn i hele spændet fra 0 til 5 år indenfor hele dagtilbuddet.
På vores hjemmeside boernehuset-baekdalen.aula.dk kan du se mere om os. Vi holder til på Tendrup Hovvej 7A, 8543 Hornslet.
Løn efter gældende overenskomst med FOA. Der indhentes børneattest og straffeattest. Ansøgningsfrist torsdag d. 17. september. Brug nedenstående link til at sende ansøgning med bilag digitalt.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.